Om Malene

Malene Dahl Olesen

Mit navn er Malene, jeg er født i 1977 og har haft interesse i den menneskelige psykologi, samt den spirituelle verden helt siden teenageårene. Jeg elsker at guide mine klienter ind til deres egne hjerter. Helt ind til det sted, hvor de selv kan mærke hvad der føles både rigtigt og forkert. For mig, er livet en spændende, til tider hård, men lærerig udviklingsrejse, der bliver ved at at berige og oplyse, så længe vi selv har et ønske og en bevidsthed om at være tilstede i livet, fra den højeste vibration i vores væsen. Det kommer vi sjældent sovende til. Mit virke som terapeut og sjæl rådgiver, er mit kald. Jeg elsker at arbejde med mennesker og at hjælpe andre til at opdage deres uopdagede smukke potentiale og at give redskaberne og healingen til at sår, negative mønstre og traumer kan forløses og transformeres. 

Uddannelser:

  • 2009  Uddannet Individuel – og parterapeut fra Institut for Gestaltanalyse
  • 2003  Uddannet psykomotoriker på Skolen For Psykomotorik i Kbh.Ø. 
  • Medlem af psykoterapeutforeningen   
 

Kurser:

  • 2022  Kursus i clairvoyance v./ Thomas Sonne Nielsen
  • 2018  Kursus i clairvoyance og medieskab v./ Bettina Thomsen
  • 2012  Grundkursus i tankefelt terapi