Challenge taken – let my soul get naked

Min skønne veninde og jeg gik en tur i skoven og jeg fandt på at give hende en challenge. I mange år, har hun ønsket at lave naturvandringer og meditationer med grupper. På min opfordring, gik hun med til at oprette en begivenhed. Hvis ingen tilmelder sig, vil jeg give hende en tur på Badeanstalten i Silkeborg. 

At bruge intuition fremfor logik

Hun gav så også mig en challenge- i dag skal jeg vise lidt mere af mig selv. Uhh… faktisk en meget interessant opgave. Jeg er jo lidt en tanke og føle nørd, hvilket jo nok er derfor jeg ELSKER mit job som terapeut og sjæle hvisker om man vil. ( egentlig et mega fedt ord, som jeg skriver for første gang). Når jeg skriver i et flow og taler ud fra min guidning, så står en del af mig bare og glor med åben mund. De fede ord og klare budskaber, tager jeg sjældent ære for. Når jeg taler fra min intuitive kanal, så stoler jeg på den 100 %. Hvis jeg skal stole på min logik når jeg laver regnskaber, er jeg sgu´ lidt mere på glatis. 

Hvordan takler man modstanden indeni?

Keder regnskab mig? Oh hell yes.  Jeg synes det er SÅ kedeligt. 

En gentagen hårdknude i forhold til min mand og jeg, er når han ytrer ønske om at jeg tager ansvar for mine regnskaber. 

Her er et godt eksempel på, hvad der sker indeni de mere usynlige processer. Hvis jeg ikke tager mig ansvarsfuldt af mine triggere, så når jeg kun frem til samme konklusion og oplevelse hver gang. At min mand er møg irriterende, at han presser mig og ikke elsker mig mere. 

Så her, har jeg en stærk overbevisning der hedder : “ Når nogen presser mig, er jeg u- elsket”- og  min reaktion bliver en indre lammelse. Så jo mere jeg oplever nogen vil ha´noget fra mig, jo mindre kan jeg levere det. Jeg flyver der ved tilbage i et gammelt barndoms mønster. Når jeg ikke forstod hvordan jeg skulle være i nogle forvirrende stemninger og energier, så gemte jeg mig bare. Både mentalt og ofte fysisk. 

Modet til at mærke og forstå det der engang var, samt redskaberne til at bevæge sig kærligt videre

Bottom line: Dette er omend et meget personligt eksempel fra mig selv, så er det et bud på hvordan du kan håndtere egne triggere. Vi skal ind og have sat det indre barn fri igen. Hende eller ham, der er stagneret i en følelse for mange år siden og som har gjort at ens beskyttelses mønster, er blevet så integreret, at det nu  kun er med bevidsthed, forståelse, skyggearbejde og masser af healing, at vi kan komme ud af mønstret igen. 

I det jeg tager min power hjem og ikke længere tror på den gamle ukærlige overbevisning, så sættes jeg fri igen og jeg tager ansvar. Jeg begynder at mærke at min child skygge som helst vil gemme sig, bliver taget hånd om nu og dermed kan jeg rykke på mine mønstre, så de bliver fyldt med kærlighed og selvrespekt. 

Som med al selvudvikling, er det jo desværre ikke bare klaret på en enkelt dag. Det kræver en kærlig tålmodighed. Det kræver at du tør møde dit allermest sårbare rum dybt inde i din sjæl. Kig på den lille pige eller dreng, der er lammet i hele nervesystemet. Ræk ud og giv dit indre barn et kram. Bliv med det, indtil du fornemmer en anden indre ro. 

Når isklumpen smelter, bliver der plads til dig igen

For hver gang vi møder det der er, så smelter noget af isklumpen og vi sættes langsomt, men sikkert fri igen. Frie til at være dem vi blev født til at være. Kærlige, dejlige, uperfekte væsner, der forsøger at bevæge sig rundt i en verden, som er fyldt med sanseindtryk, følelser, grænser, behov, opgaver, læring på flere planer, nysgerrighed og meget mere. 

Ansvaret for egne triggere, er den største frisættelse du kan opleve. Men det kræver nogle gange en dyb vejrtrækning og en portion mod. Men vent ikke på at det kommer til dig. Det får du hen ad vejen. Det vigtigste er, at du accepterer det naturlige ubehag der følger med enhver transformation. Som sommerfuglelarven der tror den skal dø, lige inden den bliver til en smuk sommerfugl.