Der er professionel hjælp at hente, hvis du sidder fast i en depression. Få de rette psykologiske værktøjer, kombineret med effektive intuitive metoder, så du møder dine ægte følelser og længsler og derved finder tilbage til livsgnisten igen.
Måske oplever du at dine energi, glæde og lyst til livet er forsvundet?
At få professionel hjælpe til at få bugt med din depression, handler som så meget andet, også om at finde ind til kernen af problemet. En depression er et symptom. Derfor er mit syn på depression, ikke at klienten skal sygeliggøres, sættes i en livsvarig kasse eller medicineres, uden at der undersøges hvad der er sket i klientens liv. Har der foregået nogle større livsændringer? Det kan være du befinder dig i et parforhold, som ikke længere gavner nogen. Det kan være du netop er blevet skilt, er midt i en sorg, har mistet dit job, er blevet kronisk syg, er gået på pension og føler din tidligere identitet er forsvundet ? Listen kan være lang. Livet vil altid give os nogle udfordringer, som vi skal lære at takle på bedste vis. Men ofte er det oplevelsen af at det der var engang, pludselig er helt vasket bort, eller i en dyb forandring, der gør at vi kan få følelsen af at vores “anker” eller vores “sikkerhed”, er væk.
Når livet giver os knubs, skal vi kunne håndtere os selv med stor selvomsorg.
Det handler blandt andet om at tænke kærlige tanker om os selv. Spørg dig selv hvordan du vil behandle din allerbedste ven? Ville du lytte, holde om, forstå og rumme? Det kan ofte føles mere naturligt, end når det handler om os selv. Det at turde række ud og lade andre gribe os for en stund, kan være noget helt nyt du skal lære. Måske har du lært, at der findes stor anerkendelse i at klare alting selv. Det kan være overlevelsesstrategier, du har med dig helt fra din barndom. Måske lærte du, at følelser ikke er noget man taler om, men som man blot holder for sig selv.
At arbejde sig ud af sin depression, handler om både at møde sine ægte følelser, at lande i dem og acceptere at følelserne er der. Vi kan ikke forlade et sted før vi er landet. Det er naturligt at have modstand på de svære følelser og de grimme sider af os selv. Men for at træde ind i lyset og glæden, skal vi også kunne omfavne mørket og sorgen. Holde om den som et lille skrøbeligt spædbarn. Vi skal forestille os at vi omfavner vores eget indre barn.
Kort fortalt, så er der selvfølgelig en vej ud af din depression. Det er også vigtigt at huske, at angst og stress, ofte er i samme familie. Igen er alt sammen symptomer på at du har mistet den dybere og mere kærlige kontakt til dig selv. At du måske føler du ikke kan stole på nogen. At du er helt alene med dine tanker og følelser. At være sårbar, kan føles skamfuldt, hvis det aldrig er en tilstand du selv har lært at acceptere og holde af.
En lille selvransagelse hvis du har en depression:
- Hvornår husker du sidst at have haft det godt ?
- Hvilke hændelser har du oplevet som har rørt dig?
- Hvad længes du efter?
- Hvad frygter du mest ?
- Hvilke begrænsende overbevisninger, går du med?
Når de “gamle stilladser” ikke holder længere, skal der nye til. Det betyder at når du befinder dig i en depressiv tilstand, skal du finde en accept af, at omstrukturering af din måde at være i verden på og hvordan du tænker om dig selv på, vil tage tid, men det er en bevidsthedsproces som er meget vigtig for at du kan opgradere din vibration. Du skal vænne dig til at være i verden på en ny og mere kærlig måde. Her er vi tilbage ved selvværdet. At få opgraderet dit selvværd, vil altid skabe nogle meget positive resultater. Det betyder nemlig, at det begynder at falde dig mere naturligt at vælge livets lækre buffet og ikke mindst vælge de ting fra i livet, som ikke gør dig godt længere.
Kontakt mig i dag for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig.

Du kan kontakte mig på:
29 84 55 39
info@minpsykoterapeut.dk
eller via formularen herunder: